tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post4203942297095850308..comments2022-08-19T13:51:53.470+02:00Comments on Forskningsfrihed?: Anonyme AkademikereCurt Hansenhttp://www.blogger.com/profile/18371112676165103629noreply@blogger.comBlogger2125tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-62623715204974892722007-02-16T09:36:00.000+01:002007-02-16T09:36:00.000+01:00Ja, du skulle jo drilles med det på et tidspunkt. ...Ja, du skulle jo drilles med det på et tidspunkt. Men der havde været tale om irrelevant drilleri, hvis ikke fænomenet havde været langt bredere. Jeg tror i virkeligheden, vi er ganske tæt på hinanden på dette her punkt. <BR/><BR/>Jeg kender ikke din arbejdssituation, jeg kender ikke dit privatliv, ja, jeg ved jo ikke engang, hvem du er. Derfor må motiverne til din anonymitet være dine egne. Men du udgør også et særtilfælde, fordi der i modsætning til det anonyme "hviskekor" på en række institutioner er en "persona" at diskutere med i tilfældet "Curt Hansen": Du er mere pseudonym end anonym, og et pseudonym kan man henvise til. Hvad vi står over for i den universitære offentlighed er imidlertid et andet fænomen. Det er en række, uidentificerbare kilder, der ustabilt dukker op og forsvinder imellem fingrene på en. <BR/><BR/>Det er et så særpræget fænomen, og det mødes med så stærk kritik, at det kalder på en nærmere overvejelse. Det var den, jeg tog nogle indledende og stærkt begrænsede skridt til i indlægget. <BR/><BR/>Jeg tror sådan set, at anonymiteten - sine problemer til trods - har en legitimitet i situationen. Den er et uheldigt symptom på, at ledelsesformen både principielt og reelt har meget større problemer knyttet til sig, end det indrømmes i det offentlige rum. Så det grundlæggende problem er ledelsesformen, ikke de anonyme akademikere.<BR/><BR/>Men derfor kan man jo stadig godt blive drillet for det. Som jeg plejer at sige: "Det er en dårlig angriber, der ikke kan score de nemme mål!"Sune Aukenhttps://www.blogger.com/profile/07912407408291446523noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-14672239082459773852007-02-16T00:28:00.000+01:002007-02-16T00:28:00.000+01:00Haha! Godt indspark, Sune! Jeg er jo enig med dig ...Haha! Godt indspark, Sune! Jeg er jo enig med dig langt hen ad vejen. Du har da ret i at vi anser ytringer, hvis afsender er kendt, for mere pålidelige. Men er anonymitet bare problematisk? Er forbindelsen mellem anonymitet, demokrati og offentlighed ikke mere indviklet? Publicerer aviser ikke ofte deres ledere uden signatur? Stemmer vi ikke anonymt til folketingsvalg? Bryder vi os ikke meget <I>lidt</I> om tendensen til at alt hvad vi foretager os i det offentlige rum kan registreres? Grænsen mellem offentligt og privat er hyperkompleks. <BR/>- Et citat: "Anonymity is socially useful and has been a vital tool for the preservation of political speech and discourse throughout history. As a concept anonymity is closely related to free speech and privacy" (Yaman Akdeniz, 2002, "Anonymity, democracy, and cyberspace", Social Reseach 69(1): 223). <BR/>- Noget helt andet er, at ledere i offentlige institutioner er noget af det mest anonyme, der findes. Som embedsmænd er deres fremtræden oftest uudgrundelig, deres etik diffus, og deres pålidelighed uforudsigelig.Curt Hansenhttps://www.blogger.com/profile/18371112676165103629noreply@blogger.com