tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post2335914584427567461..comments2022-08-19T13:51:53.470+02:00Comments on Forskningsfrihed?: Udkast til et forskningspolitisk credoCurt Hansenhttp://www.blogger.com/profile/18371112676165103629noreply@blogger.comBlogger4125tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-52001712071869514802007-03-28T22:58:00.000+02:002007-03-28T22:58:00.000+02:00Sune Auken said... Tre svar:Claus EmmecheHerligt a...Sune Auken said... <BR/>Tre svar:<BR/><BR/>Claus Emmeche<BR/><BR/>Herligt at få en udfordring til et synspunkt. Det var der til det samme. Det er uakademisk at gå i takt, hvis ikke man indimellem spørger, hvordan det fælles fodslag ser ud. Vi ligger i en strid om ord, og som akademikere ved, så er en strid om ord alt andet end en strid om ord. Jeg er enig med dig i, at mine ord kan betyde rigtig mange forskelige ting, og at nogle af disse er uheldige i sammenhængen. Lad os ride en tur til:<BR/><BR/>Credo? Uha. Guilty as sin! Ærgerligt selv at skulle udlægge sine retoriske virkemidler: Hvis du kigger nøjere efter, ligger den apostolske trosbekendelse lige inde bagved i min tekst. En forsagelse (Sander og alle hans gerninger og alt hans væsen) og en tredobbelt erklæring af den positive tro, som knytter sig til tre samhørige elementer (en treenighed!). Alle fagfolk går rundt med et medlem af et andet fag i maven, som græder og vil ud. Min er teolog. Bemærk dog også det let ironiske lys, som den intertekstuelle reference knytter til mit eget højst mådelige, tentative og omtrentlige credo: Mit hjemmesløjd over for apostolicum – uha igen.<BR/><BR/>Borgerlig? Det har, som du har lugtet, ikke med en bekendelse til partierne til højre for midten i folketingssalen at gøre. Jeg er et meget passivt medlem af SF (og har en enkelt gang været ekskluderet for kontingentrestance – jeg skylder vistnok stadig 300 kr.), men jeg er dog medlem og har det fint med det. Pointen er en anden, dobbelt. Pointen er nemlig for det første at afgrænse min position over for den revolutionære universitetsforståelse. Det har den helt centrale grund, at kritikken af ændringerne på universitetet ikke må kunne slås i hartkorn med en tidligere tids revolutionære universitetskritik, som er og bør være død. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg ønsker at fremme nogen specielt venstreorienteret dagsorden i universitetets strukturer (ikke medmindre det er blevet et venstreorienteret monopol at gå ind for forskningsfrihed – og så vidt er vi ikke kommet og kommer det forhåbentlig heller ikke). Når jeg ikke har valgt ”demokratisk”, er det fordi, det kunne læses ind i det revolutionære én gang til, men jeg mener selvfølgelig, at universitetet har centrale demokratiske funktioner. Pointen er for det andet, at jeg ønsker at betone universitetets loyalitet over for samfundet. Dermed er vi fremme ved det næste ord, nemlig:<BR/><BR/>Loyal? Ok. Mangfoldigt ord igen. Jeg går ind for nogle typer af loyalitet og er modstander af andre. Lad mig præcisere: Hvem er loyal på den bedste måde: Den, der siger dig det, du gerne vil høre, eller den, der siger dig det, du har brug for at høre? Og hvem er klogest: Den, der forlanger den første type af loyalitet af sine undergivne, eller den, der forlanger den anden? Universitetets loyalitet skal være så udpræget den anden: Den skal ideelt set kunne analysere og kritisere samfundet til bunds, og den erkendelse, universitetet fremarbejder, kan give grunde til at forandre samfundet – endda fundamentalt. Men det må foregå inden for rammerne af det borgerlige demokrati (og nu begynder vi at køre i ring). Deraf følger også, at det ikke er en hvilken som helst positivt eksisterende samfundsstruktur, universitetet skal opfatte sig som loyal over for. Jeg tror ikke, at vi er ret langt fra hinanden...<BR/><BR/>Lennart Kiil<BR/><BR/>Modig? Tak, men nej. Jeg har såmænd blot udtrykt en lidt skarp holdning blandt venner og ikke sagt noget, jeg ikke ville være villig til at sige i så mange andre sammenhænge. Det gør jeg ganske trygt og uden nogen form for nervøsitet. Det eneste, der er marginalt modigt, er selve det at spille positivt ud, da det er lidt mere intellektuelt risikobetonet end at forblive i den kritiske modus. Hvis der er mod repræsenteret her på bloggen, så ligger den i selve det, at der kritisere opad imod instanser, dekanat, rektorart, bestyrelse, ministerium, der har magten over vores arbejdsliv. Men: Ingen bliver hængt, ingen bliver skudt ved daggry. Der skal mere til mod.<BR/><BR/>Popper? Tjo. Jeg har stor respekt for ham. Det må en hermeneutiker som jeg næsten have, fordi der er så mange forbindelsespunkter. Mit indtryk er – uden at have studeret det store værk – at Poppers læsninger af Platon og Hegel er noget hårdt førte og temmelig reduktive i'et. Men de af hans artikler, jeg har læst (nogle af dem fra Kritisk rationalisme), husker jeg som imponerende.<BR/><BR/>Åbent samfund? Any day, og det forudsætter blandt andet et universitet, der ikke er blevet ringforlovet med for snævre erkendelsesinteresser.<BR/><BR/>Liberalt demokrati? Ok, hvis bare jeg ikke dermed bliver meldt ind i venstre, hvis forhold til universitetets frihed jeg anser for pervers: Frihed er, når regeringen bestemmer det hele og erhvervslivet resten. Ikke at socialdemokraterne er meget bedre på dette punkt, men jeg har dog stadig forhåbninger til dem.<BR/><BR/>Heine Andersen<BR/><BR/>Ikke læse det anderledes? Læs igen.<BR/><BR/>Loyal: Se ovenfor.<BR/><BR/>Naiv: Tja, det må du selv om.Sune Aukenhttps://www.blogger.com/profile/07912407408291446523noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-78510158786274567372007-03-27T07:48:00.000+02:002007-03-27T07:48:00.000+02:00Sunes credo er uden tvivl velment, men for snævert...Sunes credo er uden tvivl velment, men for snævertsynet og naivt - men kan jo ikke læse det anderledes end at en form for ideologisk binding og indsnævring skal erstattes med en anden. Ordet "loyalitet" er et gummibegreb, som er direkte farligt at stille op som krav til videnskaben. Tænk hvis det fx kom ind i et videnskabsetisk kode. Så kunne forskere blive indklaget for mangel på borgerlig loylalitet overfor samfundet. Mangel på "Loyalitet" er ofte blevet anvendt som fyringsgrund, hvis ledelsen absolut ikke kunne finde nogen konkret forseelse hos en, som man gerne ville skaffe sig af med.Heine Andersenhttps://www.blogger.com/profile/04787117330846415916noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-49994899329987351072007-03-26T09:50:00.000+02:002007-03-26T09:50:00.000+02:00Godt og ærligt indlæg.Men.Hvorfor ikke snakke om d...Godt og ærligt indlæg.<BR/><BR/>Men.<BR/><BR/>Hvorfor ikke snakke om det 'åbne samfund' eller det 'liberale demokrati' i stedet for det borgerlige over for det revolutionære?<BR/><BR/>Så vidt jeg kan se, trækker credoet da en del på Karl Popper?Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-5450140821863445482007-03-24T23:46:00.000+01:002007-03-24T23:46:00.000+01:00Jeg har først en redaktionel kommentar. Det er god...Jeg har først en redaktionel kommentar. Det er godt at lade de 1000 forskellige politiske holdninger blomstre i bloggens diskussioner. Mine egne hvæsere skal ikke forstås som nogen generel linie for bloggen. Og så min personlige kommentar: <BR/><BR/>Fint at overveje alternativer, men behøves et "credo"? (selve ordet kommer af "trosbekendelse"). Man kan vel godt pragmatisk kritisere forringelser af en samfundsinstitution ud fra konkrete erfaringer af institutionens virke før og efter forringelserne ... uden at skulle erklære sig loyal mod "det borgerlige samfund". Jeg skulle have fat i den store danske encyklopædi og se under "borgerlig" (som har adskillige betydninger) og "loyalitet" for at støtte mit forsøg på at forstå dit credo: Mener du, at eksempelvis samfundsvidenskaberne skal levere samfundskritik der er loyal overfor samfundet? Der er noget der skurer i mine ører. Loyal kan betyde lovlydig og det skal vi jo alle være, og det kan betyde "trofasthed overfor magthavere, arbejdsplads mv" - men det er vel ikke lige dét du mener, at fx sociologi og filosofi skal afkræves loyalitet i den forstand? Det bliver pinagtigt at drage de forskningspolitiske konsekvenser. Er bekendelser af tro på borgerlighed nu blevet nødvendige for at virke troværdig? Jeg ved godt du ikke mener borgerlig i partipolitisk forstand, og heller ikke borgerlig i dagligdags forstand som det at have en konventionel tankegang, men måske skulle man så finde et mere præcist ord. Demokratisk? I så fald kunne vi vel ønske os et mere demokratisk universitet.Claus Emmechehttps://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com